Vi søger gode kræfter til vores kommunikationsteam, og det er her, du kommer ind i billedet. Sammen med andre frivillige har vi brug for dig i vores kommunikationsteam, hvor opgaven er at formidle alle de gode historier, som hver dag tegner vores afdeling. Både de opløftende historier, som når vi uddeler julehjælp og hjælper trængte familier, de svære historier om mennesker i nød og bestemt også de sjove og skøre historier fra vores fantastiske fællesskab som Røde Kors frivillige. Teamet er helt nyt, så du får muligheden for at være med til at starte det hele op fra bunden.
Vi tør godt love, at du ikke kommer til at kede dig, for der sker altid noget sjovt, skørt, spændende eller helt fantastisk hver dag i Røde Kors. Vil du hjælpe os med at fortælle om det til resten af befolkningen?
De fleste danskere kender Røde Kors for det hjælpearbejde vi laver i udlandet – og måske for vores førstehjælpsaktiviteter og butikker i Danmark. Men kendskabet til hele omfanget af Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark, for muligheden for at få støtte af Røde Kors og for at være en del af den brede vifte af sociale opgaver, som Røde Kors løfter, samt at Røde Kors’ altid er lige om hjørnet, er det færre der kender til.
Vi har brug for at øge kendskabet til vores brede, nationale indsats for udsatte danskere, så vi kan hjælpe endnu flere danskere og rekruttere endnu flere, der kan hjælpe. Og det har vi brug for dig til!
Vi Kunne Rigtig Godt Tænke Os, At Du
* har lyst til og mod på at arbejde med kommunikation i Røde Kors Gladsaxe
* har lyst til at arbejde med sociale medier, som bliver din primære opgave
* brænder for at hjælpe udsatte danskere og andre, der har brug for støtte
* har lyst til at være frivillig nogle timer om ugen
* sætter pris på fællesskab og holdånd
Du behøver ikke være uddannet i kommunikation eller journalistik for at være med i kommunikationsteamet, men du skal gerne have lyst og interesse for sociale medier, pressearbejde og lignende kommunikationsarbejde. Røde Kors’ landskontor hjælper med at klæde dig på til opgaven i det omfang du har brug for.
Det Får Du Ud Af Det
* Du hjælper Røde Kors i arbejdet med at hjælpe mennesker over hele verden.
* Du bliver en del af afdelingens kommunikationsteam og får erfaring med kommunikation i bred forstand.
* Du får mulighed for at udvide dine kommunikationsfærdigheder og formidlingsevner.
* Du udvider dit netværk og møder andre frivillige og faste Røde Kors medarbejdere.
* Du får indblik i og masser af hands-on erfaring fra verdens største humanitære hjælpeorganisation.
Vi kan ikke tilbyde dig løn - til gengæld byder vi på gode oplevelser, et fagligt fællesskab og en stærk feedbackkultur, så du kan udvikle dig som kommunikatør.
Røde Kors arbejder for at hjælpe verdens mest udsatte mennesker – både i udlandet og i Danmark. Vi er altid til stede og kan træde til der, hvor der er brug for hjælp. Dette er Røde Kors’ kernevision. I Danmark har Røde Kors 204 afdelinger fordelt i hele landet og 34.000 frivillige, der arbejder for Danmarks udsatte. Derfor er der altid en Røde Kors frivillig tæt på alle danskere, og hjælpen er altid lige om hjørnet.
Har du brug for vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at møde dig.
#J-18808-Ljbffr